Hårfarve uden ammoniak og PPD
I Egoboost har vi taget stilling for dig. Vi farver primær med hårfarver uden ammoniak og uden PPD. Der er ca. 65 farver som kan kombineres på kryds og tværs, så det passer 100 % til dit hår og din type. Der kan både laves toningsfarve, skyllefarve og
permanentfarve.
Ved farvebehandling er der derfor ingen grim lugt, ingen ubehag, ingen gener og ingen frisør der stopper pga. farveallergi.
I “gamle dage” brugte man ammoniak til at åbne håret for at farven kunne trænge ind. Ny teknologi har vist, at varme åbner håret skånsomt og naturligt, derfor benytter vi i Egoboost denne metode, for bedst muligt at skåne dit hår. Derved sidder alle farvebehandlinger 20 min. i varme og 25 min. uden varme så håret får lov til at lukke sig helt naturligt igen. Hvis du er vant til ammoniakfarver vil du opdage en verden til forskel på hvor blankt og sundt dit hår føles med vores ammoniakfrie farvesystem.
Hvad er PPD ?
Allergien fremkaldes primært fra stoffet para-phenylenediamine (PPD). PPD er et stærkt allergifremkaldende stof. Har du først fået allergi overfor PPD eller PPD-beslægtede stoffer, har du det resten af livet. Det betyder, at du heller ikke kan tåle at farve bryn eller vipper.
Derfor er det altid godt at få lavet en farvetest minimum 24 timer før din farve behandling, da den allergiske reaktion typisk viser sig inden for det først døgn. Symptomerne på hårfarveallergi kan være forskellige, men viser sig ofte ved eksem, knopper, rødme og eventuelt blærer i hårkanten, i ansigtet eller på halsen. Reaktionen kan være ledsaget af betydelig hævelse i panden og omkring øjnene.
Man skal generelt ikke farve sit hår, hvis :
* Man har udslæt i ansigtet eller har følsom, irritabel eller beskadiget hårbund.
* Man tidligere har haft en reaktion efter hårfarvning.
* Man tidligere har haft en reaktion på en midlertidig tatovering med sort henna.
* Man er under 16 år .